Vores intuition taler til os hele tiden i form af vores sanser, og derfor kan denne blog bevæge sig i mange forskellige retninger.

Jeg vil dele nogle af de skridt, jeg har taget, for netop i dag at kunne sidde her og skrive denne blog, og hvordan troen på og det at lytte til min intuition har hjulpet mig godt på vej. 

For 11 år siden trådte jeg ind i en af landet største banker og skulle være leder i deres netbanksupportafdeling. Jeg kom fra en lignende stilling i en stor koncern i telebranchen, hvor jeg også havde været i 10 år. Jeg var ved at føle mig færdig i telebranchen, og var begyndt at tænke på, at jeg skulle noget andet, da jeg en dag blev kontaktet af en tidligere kollega. Han spurgte mig, om ikke jeg ville søge ind til banken.

Det passede så fint med, hvor jeg var i mit liv, og 2 mdr. senere skiftede jeg job.

Allerede inden jeg tiltrådte stillingen vidste jeg at dette var mit sidste lederjob, og at det var en mellemstation på vej til noget andet – hvad vidste jeg ikke helt endnu, men jeg kunne mærke, at det skulle indeholde clairvoyance og medieskab. Jeg hvilede rigtigt meget i, at der jo selvfølgelig var en grund til, at jeg nu sad i banken, og jeg lod stille og roligt tiden gå i fuld tillid til, at det ville vise sig, når det var tid. Hvilket er en egenskab jeg bruger meget – måske for meget vil nogle nok mene…

Mange omkring mig syntes det var en skæv, spændende eller mærkelig ”kombination” af ledelse i bankbranchen, og så den noget mere alternative del af mig som voksede og fyldte mere og mere. Men for mig gav det super god mening og gik så fint hånd i hånd, for jeg brugte jo i den grad også den alternative del af mig i jobbet – bl.a. ved hjælp af min intuition – og for mig udelukker det ene bestemt ikke det andet, tværtimod.

Sideløbende med jobbet i banken begyndte jeg at arbejde som clairvoyant medium, og da jeg var ved at få det godt etableret, mødte jeg mine børns far, og 1, 2, 3,  – et år senere var jeg gift og gravid. Halvandet år efter min første datter blev født kom datter nr. 2 og en skilsmisse – og vupti, så var jeg alenemor til 2 små børn på fuld tid. 

Noget skulle prioriteres, og det var meget tydeligt, at der ikke længere var plads til den del af mig, som var ved at få sig etableret som clairvoyant medium, så det lukkede jeg stille ned. 

Efter et par år på den måde begyndte der stille og roligt at komme tegn til mig på, at jeg ikke skulle være i banken mere. Og når man ikke lige lytter i første omgang, hvilket jeg tror vi alle kender til, så er det ikke lige de første tegn eller tanker, man oftest handler på. Så betyder det jo bare, at der bliver skruet op for tegnene, så vi til sidst ikke kan undgå lytte.

For mig handlede det om, at jeg kunne mærke, jeg ikke længere var glad for at gå på arbejde, fordi jeg følte, at jobbet skiftede karakter. Jeg var langt fra enig i den drejning, jeg følte banken var i gang med – i hvert tilfælde i det område jeg sad i – og jeg havde efterhånden svært ved at se mig selv i øjnene som leder af afdelingen. 

Det stod mere og mere klart, at nu skulle der handles, at tiden var kommet, hvor jeg skulle væk fra banken.

Jeg vidste stadig, at jeg ikke skulle skifte til et nyt lederjob, men at den del af mig der brænder for clairvoyance og medieskab nu skulle have plads til at folde sig ud – men hvordan… for en opsparing havde jeg ikke.. 

Min ældste datter skulle starte i skole halvandet år efter, og jeg kan tydeligt huske, at jeg havde en stærk følelse af, at for mig ville det på den ene eller anden måde komme til at lykkes, inden hun skulle starte.

Jeg brugte det efterfølgende år på at forsøge at indgå en aftale med min arbejdsplads – men jeg passede jo mit job, havde tilfredse og glade medarbejdere som leverede super gode resultater, så hvorfor skulle de dog gå med til det.

Stort set alle der kendte til mine tanker, mente at jeg var på en umulig opgave, for det kom ikke til at ske – men inden i mig vidste jeg bare, at det ville det, og jeg havde hele tiden min datters skolestart i tankerne.

Jeg lod tiden gå, og ”sørme” pludselig efter et år var der hul igennem, og jeg blev tilbudt, det jeg havde bedt om – og det passede præcis med min datters skolestart…

Her sidder jeg så nu og er endelig i gang med at realisere min drøm og gøre min store passion til mit levebrød. 

Nu står det klart, at det på ingen måde kunne have startet før nu, for der skulle jo lige 2 børn til verden, og vi skulle godt i gang med vores hverdag, inden der var plads til dette skifte for mig.

Så jeg er fyldt op af taknemmelighed over, at jeg lyttede til min intuition og turde holde fast i, at det hele ville løse sig – det er jeg heldigvis blevet meget bedre til, for jeg er jo også et ganske almindeligt menneske, og et meget impulsivt et af slagsen, som hurtigt lader min begejstring rive mig med uden de store tanker på intuition og andet, hvilket er med til at give nogle af de bjergtoppe i livet, som vi alle kommer til at bestige – og heldigvis for det. 

Hvis vi generelt kunne blive bedre til at lytte indad og lytte til, hvad der føles rigtigt for én selv, og hvad der vil gøre én mere glad, og ikke mindst turde handle på det, så kunne det jo være, vi fik et samfund, hvor vi blev lidt bedre til at se lidt op fra hverdagens motorvej, nyde solen og smile lidt mere til hinanden