Vi kender det alle, hverdagen suser af sted, og vi kan alt for hurtigt komme til at fokusere på det, som vi syntes kunne være anderledes.

Det betyder nogle gange, at noget mere vigtigt træder i baggrunden og måske slet ikke bliver set. Det betyder også, at vi kunne få mere ud af at bruge vores energi på en anden måde, for det vi fokuserer vores energi på er typisk det vi får mere af. 

Den anden dag legede mine piger længe i vores skur, og de havde travlt med at hente vand, jord og andre gode råvarer til deres ”suppe” – jeg måtte på ingen måde komme ind og se hvad de lavede, det var nemlig ”forbudt for voksne”.

Jeg lod dem hygge sig og tiden gik, og da de var færdige smuttede de hurtigt videre til næste projekt, og jeg kunne komme ind i skuret.

Der mødte mig et gulv med utroligt mange farver, masser af sten og godt med ”snask” mm. Det første jeg så, var et gulv der skulle ryddes op og gøres rent. Og det blev det, for da pigerne kom tilbage hjalp vi hinanden, og vi snakkede om at det ”nok lige var rigeligt” med alt det der lå på gulvet.

Senere på eftermiddagen gik det op for mig, at jeg slet ikke havde tænkt over, alle de kridt de havde mast til ukendelighed, at de nøjsomt var blevet farvefordelt i alle de skåle de havde hentet, og alle ”supperne” derfor havde forskellige farver. Jeg havde egentlig bare set rod og oprydning, og havde ikke fået øje på den kreativitet de havde hygget sig med.

Øv, hvor ville jeg ønske, at jeg lige havde trukket vejret ned i maven  – og mærket efter hvad det egentlig var jeg så, og ikke mindst hvad jeg valgte at se i skuret. Så havde jeg i stedet rost dem for at være kreative, og for at lege så godt og ikke mindst rost deres mange farverige lækre ”jordsnaskesupper”.

Her er det blot en lille hverdagshistorie, og jeg er helt bevidst om, at for langt de fleste af os byder livet af og til på perioder, som er meget tungere og mere krævende end opdelt mudder med farver i et skur.

Jeg oplever dog også at mange af os, i vores travle hverdag, har fået slået autopiloten så godt til, at vi mister masser af hverdagens positivitet og glæde. Vi glemmer at stoppe op, og dermed give os selv muligheden, for at se mere nuanceret på de situationer vi befinder os i.

Jeg er af den klare overbevisning, at jo mere vi øver os i de små situationer i hverdagen, jo mere bevidste bliver vi om, hvad vi vælger at se efter, eller fokusere på. Det vil danne et godt fundament, som vi kan have gavn af når livet bliver svært, og omstændighederne kræver noget mere af os.

For mig handler det ikke om at jeg ville ønske jeg gik rundt og var positiv hele tiden, for det ville jeg bestemt ikke.. Jeg kan godt lide alle mine følelser, og er et menneske hvor de fleste løbende er i spil. 

Det handler om bevidstheden om selv at vælge sit fokus. Jeg tror på, at ved at øve sig i at stoppe op, og sætte spørgsmålstegn ved autopiloten, så bliver det nemmere for os at vælge hvilken udkikspost man vil opleve livet fra, uanset hvilke livssituation vi befinder os i.