Jeg har været leder i store virksomheder indenfor tele- og bankverdenen i mere end 20 år – og i det arbejdsliv har jeg altid haft stor respekt for mennesket, og min holdning har altid været, at et godt fundament i et team er med til at skabe lyst til at levere de nødvendige resultater.

Som leder har jeg altid arbejdet ud fra, at jeg vil lede andre, som jeg gerne selv vil ledes, og det har bl.a. betydet, at jeg altid har ment, at så meget ansvar som muligt skal gives videre til mine medarbejdere. Jeg har været meget bevidst om at turde at slippe kontrollen, og jeg har været fokuseret på, at mine medarbejdere er glade for at gå på arbejde og trives på arbejdspladsen.

Jeg vil arbejde for, at du bliver den bedste udgave af dig selv som leder og skaber resultater gennem tilfredse medarbejdere.

Jeg har altid vidst, at det er mine medarbejdere, der skaber resultaterne, og det er mig, der som leder skaber den ramme, der er nødvendig for at det kan ske. Det har vist sig at virke, for jeg har leveret de resultater, der blev forventet og mere til – samtidig med at jeg har haft, medarbejdere der trives.

I en årrække har jeg med succes været sparringspartner for andre i nogle af de ledergrupper, jeg har været i og har ofte kunne bidrage med at se roden af problemstillingerne. Det er uden tvivl her, det spirituelle kommer ind, og det at turde “at se op fra exelarkene” og mærke efter, hvad der sker hos den enkelte medarbejder eller i teamet. Min erfaring har vist mig, at det bestemt ikke er nemt for alle ledere.

Det jeg kan hjælpe dig som leder eller din virksomhed med, er at blive bevidst om, at bruge den menneskelige indsigt vi alle kan åbne op for, og sørge for at omstændighederne for at levere resultater er til stede for dine medarbejderene. Det betyder oftest,  at der er brug for at se den enkelte medarbejder, og se de muligheder der er tilstede at arbejde med.

Jeg vil udfordre dig på din ledelsesstil, og hvad du bruger din tid og energi på, og jeg vil arbejde for, at du bliver den bedste udgave af dig selv som leder og skaber resultater gennem tilfredse medarbejdere.

Priser aftales individuelt alt efter hvilket forløb der er brug for – kontakt mig endelig for pris og spørgsmål.